cofoco_med_tvkoekken

Af Christina Bølling
Illustration: Ina Hjort Jacobsen
Foto: Polfoto

TV!·TV!·TV! – i køkkenet

Da husmødrene smuttede ud på arbejdsmarkedet, lærte danskerne i stedet at lave mad igennem det nye husorakel: tv’et. vi har gravet i de gamle arkiver og fundet de 12 mest kendte danske tv-kokke gemmen tiderne.

Kirsten Hüttemeier

Hvem: Kirsten Hüttemeier.

Hvad: Tv-køkkenet og Hüttemeiers Madmagasin.

Hvornår: Først i 1952 på DR og på TV2 fra 1995.

Dagens ret: Traditionel dansk hverdagsmad.

Beskrivelse af programmet: „Uha da da. Uf, ovnen er varm. Tjup ud med den.” Tv-seere blev tituleret „De” og „Dem”. Kirsten Hüttemeier var moderne i 1950’erne, og da hun fik en renæssance i 1990’erne, blev for længst begravede retter introduceret igen. Men før du griner, så sæt den ranglede, rødhårede fortidsøgle i et fair tidsperspektiv. Kirsten Hüttemeier var 1950’ernes ikon, en blanding af husmor og husholdningslærer i en tid, hvor fryseren, køleskabet, præfabrikata, Margrethe-skålen og teflonen blev opfundet. Men Hüttemeier var den traditionelle husmors støtte og inspirator og hypermoderne, da hun som den første tv-kok indtog skærmen iført skåneærmer og forstanderindemine. Da TV2 genoplivede hende langt efter pensionsalderen, gik det mindre godt. Tiden var løbet helt fra koncepter som købeleverpostej rørt op med lidt fløde, så den „ser” hjemmelavet ud, smurt på toastbrød og smidt i fryseren. Hendes revival i 1995 faldt i den ironiske distances storhedstid, og Det brune Punktum gjorde hende til yndlingsoffer. Forskellen er, at Hüttemeier var ægte.

Særlige kendetegn: Ærmer, der fungerer som et forklæde bare på underarmene!

Hvor er de nu: Kirsten Hüttemeier er begravet på Garnisons Kirkegården.

Bonusinfo: Fra tiden før mad var noget, der blev fejret med et glas rødvin.

Conrad og Aksel

Hvem: Aksel Larsen og Conrad Bjerre-Christensen.

Hvad: Værter i tv-køkkenet.

Hvornår: Fra 1966 og fem år frem på DR (der var kun den ene kanal).

Dagens ret: Lidt finere dansk-fransk køkken.

Beskrivelse af programmet: Conrad byder „gød ’æfdn” og præsenterer sin medvært ”Ægsel” og aftenens ret: slikporrer vinaigrette, som han skynder sig at forklare ikke betyder, at de er dyrere end andre porrer. Aksel Larsen var den tavse mand med stivet kokkejakke og høj hue, mens bralrehovedet Conrad iført Hemmingway-skæg introducerede fine franske ord. Aksel Larsen var uddannet kok og arbejdede blandt andet i USA, indtil han blev ansat af Kongehuset først på Dannebrog og senere på Amalienborg, hvilket han i øvrigt fik Dannebrogsordenen for. Det forhindrede ikke Conrad Bjerre-Christensen, det talende „orakel”, i at hundse med ham. Conrad åbnede senere cateringfirmaet La Reine i Hellerup. Programmet var det første „rigtige” tv-køkken.

Holdbarhed: Fem år. Hver lørdag i primetime.

Særlige kendetegn: „Rigeligt smør!” Det er herfra, udtrykket stammer.

Hvor er de nu: Conrad Bjerre-Christensen døde i 1976, Aksel Larsen i 2000. Begge er begravet i Nordsjælland.

Bonusinfo: De to kokke blev IKKE fyret, fordi de brugte for meget smør i udsendelserne, men fordi de udnyttede deres tv-fame til at reklamere for Lurpak-smør ved siden af.

Claus Meyer

Hvem: Claus Meyer .

Hvad: Meyers Køkken, herefter utallige madprogrammer på DR1.

Hvornår: Fra 1991.

Dagens ret: Det skandinaviske køkken og NOMA-effekten er Claus Meyers ære.

Beskrivelse af programmet: Alting har en start – også Claus Meyer, som første gang tog turen gennem tv’et og ud i danskernes bevidsthed i Meyers Mad i 1991. Her stod en meget ung, uskolet Jean de France med sit side-kick Jan Friis Mikkelsen, der i dag ejer Tinggården i Asserbo. Groft sagt var det Meyer, der lod anekdoter og superlativer flyde i en lind strøm, mens Friis-Mikkelsen sørgede for, at der kom noget spiseligt på tallerkenerne. Han må absolut være ophavsmanden til samtalekøkkenet, og „Meyers Mad” banede vejen for Claus Meyers popularitet. Han kom hjem fra det store udland med paté, soufflé og sorbet i bevidstheden og læste digte om Valhrona-chokoladen op i tv. Senere har Meyer stået bag programmer som „Mad bag tremmer” og „Mad i Norden – smag på Danmark”, ligesom han har spillet rollen i flere udenlandske tv-formater. CM er Danmarks svar på Jamie Oliver. 

Hvor er de nu: Claus Meyer er overalt, en ildsjæl i utallige, gastronomiske projekter.

Bonusinfo: Claus Meyer er ligesom chai, enten er man vild med det, eller også er det for meget. Selv hans kritikere respekterer hans initiativer og entrepreneurship. 

Erwin Lauterbach

Hvem: Erwin Lauterbach.

Hvad: Tv-køkkenet.

Hvornår: Slutningen af 1980’erne.

Dagens ret: La nouvelle cuisine.

Beskrivelse af programmet: Familien tv-køkken kan næppe huske Erwin Lauterbach, for i virkeligheden appellerer The Grand Old Man og hans forkærlighed for grove grøntsager som rødbeder, selleri, porrer og kålrabi ikke rigtigt til danskerne. Lauterbach var faktisk den første, der talte om det nordiske køkken. På tv var han saglig, inspirerende for dem, der var mad-ører og -nørder i forvejen, men ikke særligt bred i sin appel. Sammen med den legendariske DR-producent Norma Bøgedal, der var kvinden bag flere årtiers tv-køkkener, stod Lauterbach for den sofistikerede og meget lidt leflende tilgang til madlavning. Ikke meget folkelighed her. Husk ham for følgende tv-udsagn: „Det er den bedste lektie, jeg har givet mig selv: at bruge fantasien på de billige varer, du har. Foie gras og trøfler er da skønt, men det er ingen kunst at lave god mad ud af.”

Særlige kendetegn: Jysk sindighed, stringens og perfektionisme.

Hvor er de nu: Lauterbach har ejet og drevet flere toprestauranter. Han har afhændet Saison og residerer nu på Lumskebugten vis-a-vis AP Møllers ørkenfort i København. 

Camilla Plum

Hvem: Camilla Plum.

Hvad: Utallige, forskellige programmer.

Hvornår: Fra slut 00’erne.

Dagens ret: Alt godt fra Fuglebjerggård, Marokko og Indien.

Beskrivelse af programmet: Tilbage til økorødderne og de gode råvarer. Ukonventionel, direkte og bogstaveligt talt med fingrene nede i jorden. Alle speltmødres moder, Den store Camilla fra Fuglebjerggård bliver fremstillet som små-uhygiejnisk og bh-trængende madmor i de fleste satireprogrammer. Må vi bede om kammertonen? Camilla Plum var faktisk banebrydende og blandt de første til at lave fremmedartet kvalitetsmad til danskerne i „Emma Gad, vi gider ikke” fra 1987. Hun har satset familieformuen på økologisk catering med „Den rene vare” og hænger i på 30. år. Camilla Plums programmer er ikke Nigela Lawson-lumre, men regulær madlavning. Det er faktisk det eneste eksempel, redaktionen kan komme på, hvor sund mad også ser sund ud.

Særlige kendetegn: Lejre-stil, gamle grydeskeer, rustikt kogegrej og ikke så meget fims om råvarerne.

Hvor er de nu: Camilla Plum udvikler konstant nye formater. What’s next?

Bonusinfo: Camilla Plums bøger er altid inspirerende, flotte og anvendelige. 

Wassim Hallal

Hvem: Wassim Hallal.

Hvad: Hell’s Kitchen (koncept fra BBC med Gordon Ramsey).

Hvornår: 2010.

Dagens ret: Sofistikeret og med dyre råvarer for eksempel kaviar kombineret med megasvinere til deltagerne.

Beskrivelse af programmet: Wassim er mønsterbryderen i tv-køkkenet: Nydansk, ung, ambitiøs, bramfri, vild med at være på og god til det. Bare ærgerligt, at denne enfant terrible skal klemmes ned i så stramt et format og sammenlignes med Gordon Ramsey. Der går lidt skolekomedie i Wassims replikker, selv om han virker mere komfortabel med rollen som den store, stygge kok end Bo Bech i „Med kniven for struben”. Man synes egentlig, at Hallals skarpe tone overfor programmets „kokkeelever” er på sin plads, fordi den i Beirut fødte kok fremstår som perfektionist. Efter de ti ikke særligt vellykkede programmer har kokken trukket sig tilbage til restaurant Frederikshøj i Århus og skrevet en kogebog.

Særlige kendetegn: Påtaget vred og brysk i hvert fald i Hell’s Kitchen.

Hvor er han nu? På sin egen restaurant Frederikshøj i Århus.

Bonusinfo: Forsiden af kogebogen „Wassim Unplugged” viser en WH i Oliver Twist-look med daggammelt skæg og tweedkasket. Mænd kan åbenbart tillade sig mere end kvinder, ikke også Camilla?

Søren Gericke

Hvem: Søren Gericke.

Hvad: Utallige optrædener i egne og andres madprogrammer.

Hvornår: Fra de tidlige 80’ere.

Dagens ret: La nouvelle cuisine til ti retter baseret på én enkelt råvare.

Beskrivelse af programmet: Mad er godt tv, fordi det både er god underholdning og storytelling. Vi starter med et æg og ender med en æggekage. Og hvis man tager Søren Gericke, sker der også ret meget mellem de to poler, fordi mad-idealisten har været på tv i to årtier. Først som repræsentant for La Nouvelle Cuisine – Gericke debuterede faktisk i en udsendelse fra køkkenet på Plaza Hotel „Man steger da ikke salaten?”, hvor han inspirerede, tænkte nyt og terroriserede kokkeeleverne. Til sidst blev han desværre til lidt af en tosse i Søren Ryges programmer, hvor han i en tilstand af mani (ja, ægte) klasker en nærmest uforståelig menu sammen. Bortset fra sidstnævnte er Søren G. god til at forklare, hvad han gør med maden, og hans opskrifter er til at følge. Underholdningselementet kommer ind, hvor madlavningen stopper, og hans personlighed begynder. Synd, at det, der begyndte som tv-køkken, endte som reality tv. 

Særlige kendetegn: Mesterhakket! Speedsnak, entusiasme, ægte glæde ved at bruge råvarerne.

Hvor er de nu: Gericke optræder sjældent på tv.

Bonusinfo: Der skal ikke spares på noget i køkkenet! Der var rigeligt af alt i Gerickes køkken, og piskefløden blev øst op med en øse, ikke en kønsløs tetrapakkarton.

Lene Hansson

Hvem: Lene Hansson.

Hvad: „Du er, hvad du spiser” og „Min fede familie” på TV3 i 2009.

Beskrivelse af programmet: Der bliver sendt 38 timers mad-tv om ugen, hvilket er fem gange så meget madfjernsyn som for fem år siden. Med andre ord: Mad er godt tv, blandt andet fordi dramaturgien er så god – med én undtagelse: Sund mad. Den ser kedelig ud både før, efter og under. Løsningen er at finde nogle overvægtige mennesker og sende den gode (ikke for tynde) fe, Lene Hansson, på mission. Hansson har selv vejet 20 kg for meget og haft hjerteproblemer, derfor accepterer deltagerne at få raseret køleskabet og komme på grøntfoder.

Hvor er de nu: LH passer sit imperium som en anden Martha Stewart, der også har gang i alle platforme både tv, magasiner, bøger (28!), kurser, webshop m.v.

Mik Schack

Hvem: Mik Schack.

Hvad: Hjemmeservice først på P1, siden DR2 fra 2001-2007.

Dagens ret: Alt, bare det ikke er ligegyldig mad.

Kort resume: Ring-ring på døren: „Er husmoderen hjemme?” Udenfor står drillenissen aka Mik Schack med sin stegepande på ryggen, klar til at lave begavet og berejst mad med musik i.

Beskrivelse af programmet: Journalist, jazzmusiker, tegner og tintinolog. Det siger sig selv, at Mik Schack er lige i øjet til DR2. Manden takkede nej til at arve familiens gods, nemlig Schackenborg, derfor gider han selvklart ikke at gå på kompromis med noget i livet. Schack er kendt for sin chiliskjorte, sit fipskæg og sine markante holdninger, der i øvrigt endte med at få ham fyret fra DR2 i 2007. Frem for at stå solo ved komfuret og lave mad gik Hjemmeservice ud på at invitere spændende gæster og gate-crashe, at finde baconens latinske fætter pancettaen og fortælle gode madhistorier.

Særlige kendetegn: Verdenskøkkenet, eksperimenter og forkærlighed for thai og italiensk.

Hvor er de nu: Angiveligt blev MS fyret efter at have bedt en gæst betale for sin fadøl, fordi „der var sparerunde i DR”. Det blev for meget for ledelsen. I dag tegner han madopskrifter til børn i blandt andet Søndagsavisen.

Bonusinfo: Hvis Peter Bastian var kok, ville han være Mik Schack, og omvendt.

Brdr. Price (og deres far, Store John)

Hvem: James Price og Adam Price.

Hvad: Spise med Price.

Hvornår: 2008 på DR2 og overflyttet til DR1.

Dagens ret: Klassikere fra eget familiekøkken eller det franske tilsat en god portion hygge.

Beskrivelse af programmet: Det er altid godt vejr, og der er altid god stemning hos Brødrene Price, fuldkommen som i Kardemomme-by. Bare meget sjovere. De to spiller alle rollerne (undtagen tante Sofie) og har sågar deres eget våbenkapløb om, hvem der har den største maskinpark. Kan man leve uden en vacuum-pakker? Faktisk er den store kvalitet ved Brødrene Prices madprogrammer, at det er lige så afslappet som at være på besøg hos naboen. Hvis han altså var søn af et kendt forældrepar i DK, spillede på klaver i Cirkusrevyen, anmeldte mad i landets største avis og havde skrevet manus til tv-serien Borgen. Moralen er: „Hvor er det dejligt, at Brdr. Price er så usnobbede, når de nu er så kendte!” De to brødre er modsætningen til raw food og afsavnskost – de nyder, synder og overdriver. De bruger aldrig vægt eller decilitermål; slet ikke når der skal skænkes vin op. 

Særlige kendetegn: Ternede duge, nej undskyld skjorter…

Hvor er de nu: James har fået nye venner på besøg i køkkenet. Sammen har de åbnet egen restaurant.

Bonusinfo: James’ og Adams far, John, startede Mad & Gæster og Det gastronomiske Akademi i DK.

To absent friends: Jan og Roy Hurtigkarl, Carsten Kyster, Karsten Kroman, Kille Enna, Thomas Rode, Nikolaj Kirk, Henrik Boserup, Bo Bech… og alle de mange andre, der også har været på.

Copenhagen Food Magazine, Amager Landevej 119, 2770 Kastrup