Af Mette Størum Krogh
Foto: Sofie Amalie Klougart
Theresa Maria Jessing
Theresa Maria Jessing spiser og lever sammen med Frank Erichsen, bedre kendt som Bonderøven. Hun har en forkærlighed for traditionel julemad og føler sig som et mere helt menneske efter at have indtaget sylte, leverpostej, rullepølse, flæskesteg og medister. Det meste producerer familien på Kastanjegården selv.
HVAD ER DIN LIVRET?
’Hvordan skal man slagte en hellig ko, når de alle er hellige? Det er ikke muligt vel? Så jeg har ikke kun én livret, men flere, og herunder al traditionel julemad. I december er livretterne: Sylte, lun hjemmelavet leverpostej med syltede rødbeder på nybagt brød med et glas kold mælk til, rullepølse med løg og sky, dildsild med karrysalat, flæskesteg, medister, brune kartofler, grønlangkål med sennep osv. Retter, jeg ikke savner resten af året, men som jeg må og skal indtage i december for at komme ud af julemåneden som et helt menneske.’
HVOR MEGET AF JULEMADEN LAVER I SELV?
’Den første juleaften, vi holdt som lille, ny familie, brugte vi formiddagen og eftermiddagen på at lave medister - lægge svinefars i krydderlage, presse kødet på tarm og stege det. Det lyder måske lidt råt, men det smagte fantastisk, og det var et enormt hyggeligt projekt at være sammen om før kirke og sang om træet. Rullepølse og leverpostej er min fars specialer i julen, og ellers sylter jeg rødbeder. Det gør jeg altid over vinteren, så vi bruger vores reserver bedst muligt. Jeg har prøvet at lave en hulens masse syltede sager, som vi slet ikke nåede at spise, før det igen var sæson for syltning. I stedet manglede vi rå grøntsager til kokkerering af almindelige aftensmåltider. Og det er ærgerligt.’
HVOR HAR DU HAFT DIN BEDSTE SPISEOPLEVELSE?
’Der har været mange mindeværdige og fantastiske spiseoplevelser i mit liv og af helt forskellige grunde. Vi tilbringer ofte en aften med en eller flere af vores naboer, og sådan en aften går jeg altid opløftet og meget glad hjem fra. På grund af den dejlige mad, vi sammen har fremskaffet og kokkereret, men så sandelig også på grund af det skønne selskab. Skal noget nævnes over andet, må det være ikke bare én, men to flæskestegssandwich fra Meyers Deli i København, som jeg fik for nylig. Nøj, hvor var det lækkert! Hvornår får vi en filial i Jylland?’
HVAD HAR DU ALTID I KØLESKABET?
’Jeg har altid, altid, altid marcipan. Året rundt. Det opdagede vores tre-årige søn for nylig, og nu har han pudsigt nok rigtig mange selvopfundne ærinder i køleskabet.’
HVAD ER DU FLOV OVER AT KUNNE LIDE?
’Ingenting. Men objektivt set spiser jeg alt for meget chokolade - retfærdiggjort af, at det aldrig er af ringe kvalitet. Det er skørt, at der findes så mange chokoladeprodukter, der aldrig har set en kakaobønne. Da jeg startede med at spise meget chokolade for mange år siden, talte Carlettis discountvariant jo også i det regnskab. Siden har jeg spist mig frem til en anden holdning og afgjort, at mit liv er for kort til Carletti. Om jeg så blev 100 år, vil mit valg altid falde på Valrhona og chokolade i den kaliber. Man burde ikke byde sin krop madvarer af dårlig kvalitet.’
HVAD NÆGTER DU AT GÅ PÅ KOMPROMIS MED, NÅR DU KØBER IND?
’Kvalitet. Jeg ville gerne kunne sige økologi og lokalt producerede madvarer, og det er næsten også rigtigt. Men til tider er det umuligt at få det, jeg har lyst til, økologisk – fisk f.eks. Og hvis man ikke fanger den selv, er det efterhånden svært at vide, om den nu også er sund at spise. Så må man jo tro på, at den er sund for sjælen. Men det, vi ikke selv producerer, vil jeg generelt gå langt for at finde i en økologisk udgave. Det skal man som minimum byde sig selv og sine omgivelser, synes jeg.’
HVORDAN ER DU SOM FORBRUGER?
’Når man køber varer, er det vigtigt at holde sig for øje, hvem der har produceret det, så man evt. kan støtte en nærliggende lille producent eller et godt initiativ. Det handler om at gøre sig bevidst om de konsekvenser, ens handlemønster har. Der er mange aspekter at tage stilling til i dag. Skal det være fairtrade, økologisk, biodynamisk og/eller CO2-neutralt? Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i. Jeg fandt en pakke chokolade den anden dag, der havde fem forskellige mærkninger, og den var ikke engang økologisk. Det er næsten at oversælge den med politisk korrekte holdning, og jeg tror, folk kan blive trætte af at skulle tage stilling til så meget information om deres madvarer. Jeg skammede mig næsten over at vælge chokoladen fra, så korrekt var den.’
HVORDAN SPISER DIN FAMILIE TIL DAGLIG?
’Vi spiser hovedsageligt efter årstiden og egne grøntsager, kød, bær, nødder, æbler og i nogen mængde mel, æg og smør. I et stykke tid har vi også været forsynet med egen cider og øl. Før jeg mødte Frank, spiste og handlede jeg som folk flest. Jeg tænkte aldrig over, at mange af de ting, jeg købte, var dyrket på den anden side af jorden, transporteret på tværs af kontinenter, og at der var brugt massive mængder af energi på at få dem til Danmark. Det er skidt, vi er så forvænte med at kunne vælge hele paletten på alle årstider. Når man må undvære, kommer man til at savne og lægge mærke til værdien i det, man undværer. Ligesom med mennesker.’
HVAD ER DIN DÅRLIGSTE VANE, NÅR DET GÆLDER MAD OG DRIKKE?
’At overspise. Det er mærkeligt, man gør det igen og igen. Især i julen. Det er jo i virkeligheden ikke rart at klemme risalamanden ned efter flere omgange flæskesteg, brun sovs og sukkerristede kartofler, der forsøger at finde plads i mavesækken. Hvorfor skal man bøvse rundt i risalamande i jagten på en lille mandel, man alligevel aldrig får? I julen spiser vi danskere jo nærmest som om, det er den eneste måned om året, vi skal hente madoplevelser ind?’
HVAD ER EN GOD, HJEMMELAVET JULEGAVE?
’En chai-sirup. Og en småkagedej, der er rullet ind i bagepapir og kan bo i fryseren, indtil lysten til småkager er stor nok. Eller en leverpostej i form, der også kan fryses ned og bages, når det bliver aktuelt.’
