Hønsekødssuppe
Ingredienser
- 1 majskylling
- 2 porrer
- 4 gulerødder
- 4 persillerødder
- 1 potte persille
- 8 peberkorn
- 4 laurbærblade
Fremgangsmåde
Kom kyllingen i en gryde og dæk den med vand.
Tilsæt peber, laurbær, en gulerod, en persillerod og toppen fra porrerne og lad det hele simre i ca. 45 minutter – til kyllingen er mør. Sigt bouillonen fra og pluk kødet fra kyllingen.
Skær nu de resterende gulerødder og persillerødder i tern, skær porrerne i ringe og kog grøntsagerne møre i bouillonen.
Tilsæt til sidst kyllingekødet og smag til med salt, lidt peber og masser af hakket persille.


Kommentarer (0)