Jordbærvafler med quinoa

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

Vafler
2 ½ dl quinoa, kogt
1 ½ dl fint fuldkornshvedemel
1 ½ tsk bagepulver
½ tsk salt
2 æg
1 dl yoghurt naturel
½ dl mælk
2 modne bananer
1 tsk vaniljeekstrakt
5 mediumstore jordbær, finthakket
Jordbærsauce
150 g jordbær
½ tsk citronsaft
1 tsk sukker (om nødvendigt)
Jordbærdrik
Jordbærsirup
Mineralvand
Pynt
Solsikkefrø
Kiwi

Jordbærvafler med quinoa

Tekst & foto: Ida Skivenes

Har du nogensinde tænkt på, hvor meget sjovere dit barn vil synes, det er at spise, hvis du pakker det hele lidt festligt ind? Vi har fået den kreative, norske madblogger Ida Skivenes til at kreere en børnevenlig sommerret til os.

Ida Skivenes er en norsk madentusiast, -kunstner og -blogger, der bor i Oslo. Hendes mad har sundhed, kreativitet og humør som omdrejningspunkt, og du kan enten følge hende på idafrosk.com eller på hendes Instagram, hvor hendes brugernavn er idafrosk. Vi anbefaler, at du gør det. Det er både sjovt og forfriskende.

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Start med at lave jordbærsaucen. Blend jordbærrene sammen med lidt citronsaft, og tilsæt sukker, hvis jordbærrene ikke er søde nok. Si saucen i et kaffefilter, til den bliver tyk. Det tager en halv til en hel time. Gem siruppen til senere.

2
Færdig

Derefter

Rør nu quinoa, mel, bagepulver og salt sammen til en bolle.

3
Færdig

Og

Blend bananerne i en foodprocessor. Bland æg, yoghurt, mælk og vaniljeekstrakt sammen. Kombiner de tørre og de våde ingredienser. Juster konsistensen med mælk, og tilsæt de hakkede jordbær.

4
Færdig

Og

Steg nu vaflerne i et vaffeljern.

5
Færdig

Og

Skær vaflerne op i hjerter, og smør jordbærsauce på. Strø solsikkefrø over og anret et lille kiwi-stykke formet som et blad.

6
Færdig

Til sidst

Server med en drik af jordbærsirup og mineralvand.

previous
Rygeost, torsk, dild og agurk
next
Jerry Thomas Manhatten

Add Your Comment