And med julesalat
Ingredienser
- 2 store andebryster
- 2 hoveder julesalat
- 1 skalotteløg
- 3 fed hvidløg
- 2 appelsiner
- 80 g sukker
- 1 lille knoldselleri
- 1 dl piskefløde
- 15 g smør
- Salt og peber
Fremgangsmåde
Rids andebrysterne i skindet og steg dem, til de er gyldne, på begge sider. Steg dem i ovnen ved 170 grader i ca. 18 minutter.
Skræl sellerien og skær den ud i grove tern. Kog den derefter i vand, til den er mør, og hæld vandet fra.
Kom smør og fløde i gryden med sellerien og lav en grov kompot med et piskeris. Smag til med salt og peber.
Del julesalaten i 4 lige store stykker på langs.
Steg julesalaten gylden i lidt olie på en pande. Tilsæt skiver af skalotteløg, hvidløg og sukker samt skal og saft af appelsinen. Kog det hele ind, så lagen sætter sig om salaten.
Skær andebrysterne over på langs og krydr med salt og peber. Anret dem med julesalaten og kom lidt af lagen fra julesalaten ved.


Kommentarer (0)