Sønderjyske fedtkager
Ingredienser
- 500 g mel
- 375 g sukker
- 250 g svinefedt (eller 125 g svinefedt og 125 g smør)
- 2 tsk. hjortetakssalt
- Kakao
Fremgangsmåde
Ælt alle ingredienser sammen – der skal bruges lidt armkræfter.
Når dejen er ”smidig”, deles portionen i to dele – den ene halvdel blandes med kakao.
Tril kugler på størrelse med en femkrone og tryk en tommelfinger let ned i midten af kuglen, så den bliver lidt flad. Sæt derefter kagerne på en plade belagt med bagepapir.
Opvarm ovnen til 200 grader og sæt pladen midt i ovnen – og hold så øje med kagerne. Når den første kage krakelerer, skrues ovnen ned på 150 grader og kagerne bages yderligere ca. 8 minutter – de hvide fedtkager skal være helt blege, de skal hæve under bagningen, og overfladen skal krakelere. Husk, at ovnen atter skal op på 200 grader, inden du sætter næste plade i ovnen.
Lad kagerne køle ned på en bagerist. Når de er afkølet, gemmes de i tætsluttende kagedåser.


Kommentarer (0)