Pocheret pighvar med sølvbeder og rabarbersauce
Fremgangsmåde
Ingredienser til pighvar:
2 pæne stykker pighvar
1 dl muslingesuppe
1 dl sødmælkIngredienser til rabarber:
2 rabarber
1 glas hvidvin
2 spsk. rørsukker
1 stang kanel
1/2 chili
1 tommeltot ingefær
2 stjerneanis
Skal af 1/2 citronIngredienser til sølvbeder:
20 blade sølvbeder
10 g smør
1/2 dl vand
Frisk koriander, kørvel og et
par fine små
sølvbedeblade til pynt
Salt, peber og syreRens rabarberne og skær dem ud i 5 cm lange stykker. Læg derefter rabarberstykkerne i et ildfast fad med vinen og alle krydderierne. Dæk til med låg eller stanniol og bag ved 125 grader i 30-40 minutter, indtil de kun lige er møre.
Sigt væsken fra og kog den ned, til den er tilpas tyk. Herefter Pochér pighvaren ved lav varme ca. 5 minutter (afhængigt af størrelsen).Damp sølvbederne let i smør og vand. Vend sølvbederne med rabarbersaucen og smag til. Anret med rabarber nederst, sølvbeder ovenpå og til sidst fisken. Pynt – og spis!
Kokken Jacob Raunsgaard fra Strandlyst på Samsø siger om retten: ”Fiskeren Mogens
Missekat er nøglen for mig til, at retten er en succes. Så kom til Samsø eller find en god fiskepusher, hvor du ikke behøver at købe det, der ligger i glasburet, men kan få det, der
er ordentligt pakket ned. Men det gælder begge veje: Gør din fiskemand glad, og han gør det samme for dig.”


Kommentarer (0)