Jomfruhummer, agurk, soja og persille

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

8 store jomfruhummere
1 agurk
1 stort bdt. persille
3 spsk svampesoja
2 spsk mandelolie
1 citron
5 kviste citrontimian
Olie til stegning
1 bdt. ærteskud
1 tsk honning
Salt og peber

Jomfruhummer, agurk, soja og persille

Af: Marcus Lund Sandemann / Foto: Sarah Coghill

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Start med at sætte en gryde med saltet vand over. Bræk imens halerne af jomfruhummerne, og kassér hovedet. Pil skallen af, og fjern tarmen. Hold jomfruhummerne på køl. Skær agurken ud i 8 stykker. Fjern kernehuset.

2
Færdig

Derefter

Når vandet koger, lægger du persillen i og koger den mør. Det tager cirka 2-3 minutter. Det er vigtigt, at stilken er helt mør. Så snart persillen er klar, lægger du den i isvand. Tag den op, og blend den til en glat puré. Smag til med salt og peber og eventuelt lidt citronsaft. Hold puréen lun i en gryde, uden den koger.

3
Færdig

Og

Varm en pande godt op. Når den er næsten rygende varm, tilsætter du lidt olie, og jomfruhummerne steges gyldne på den ene side. Når de er gyldne, tager du dem af og lader dem trække færdig. Kom nu agurkerne på panden, og hæld soja og mandelolie ved. Glasér agurkerne ind ved høj varme - dog uden panden ryger. Når de er møre og har fået farve, tilsætter du plukket citrontimian og honning. Glasér yderligere ind.

4
Færdig

Til sidst

Servér agurk og jomfruhummere med den lune persillepuré, anret med sprøde ærteskud, og riv frisk citronskal over.

previous
Knivmuslingtatar
next
Bagte løg, persillerodscreme og bærvinaigrette

Add Your Comment