Quiche med muslinger

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

Tærtebund
235 g mel
1 tsk. salt
150 g smør (i små tern)
½ dl vand
Fyld
2 dåser muslinger i escabeche
1 rød peberfrugt
1 gul peberfrugt
1 zucchini
1 løg
lidt olivenolie
salt og peber
3 dl fløde
3 dl mælk
4 æg

Quiche med muslinger

Af: Martin Grøndal / Foto: Chris Tonnesen

Vores smagsløg kan godt lide at blive pirret og udfordret lidt. Den effekt opnår vi typisk ved at prøve nye sammensætninger, så hold dig ikke tilbage fra denne franske quiche med muslinger.

Sådan gør du

1
Færdig

FØRST

Smuldr mel, salt og smør til en ensartet masse. Tilsæt vand, og saml dejen. Tryk den sammen til en samlet og glat dej. Pak dejen stramt i film, og lad den hvile i køleskabet i en times tid.

2
Færdig

DEREFTER

Tærtedejen kan med fordel laves dagen i forvejen og opbevares i køleskabet, og ellers kan du forberede fyldet, mens dejen hviler. 

3
Færdig

OG

Fyld:
Skær peberfrugter, zucchini og løg i passende og mundrette stykker, og grill/steg dem hårdt på en pande med lidt olivenolie. Krydr med salt og peber, og lad grøntsagerne afkøle let, imens du forbereder resten af fyldet.

4
Færdig

OG

Pisk fløde, mælk og æg sammen med salt og peber.

5
Færdig

OG

Tærte:
Pak tærtedejen ud af filmen, og drys en lille smule mel ud på køkkenbordet. Rul tærtedejen ud til ca. ½ cm i tykkelse, læg forsigtigt tærtedejen i en tærteform, og tryk den ned, så den passer i formen. Skær eventuel overskydende dej fra, og gem den til en anden gang.

6
Færdig

OG

Klip et stykke bagepapir ud, så det passer ned i tærtebunden, og læg derpå nogle tørrede bønner eller groft salt, så det kan tynge dejen ned ved forbagning. Forbag tærten i ca. 20 minutter i en 175 grader forvarmet ovn, og fjern derefter bønner/salt og bagepapir. 

7
Færdig

OG

Læg de grillede pebre, zucchini og løg i bunden af den forbagte tærtebund, og hæld flødeblandingen over. Fordel muslingerne på tærten.

8
Færdig

TIL SIDST

Bag tærten i ca. 35-40 minutter ved 175 grader varmluft.

previous
Tuna Escalivada – grillet salat med tun
next
Knivmuslinger med soja-ingefær

Add Your Comment