Af: Michael Mortensen
Foto: PR

Best of Roussillon

Masser af sol, varme og fremragende vindyrkningsjord og en vinhistorie, der går tilbage til umindelige tider. Roussillon har sådan set det hele, men alligevel er det ikke her, tankerne først ledes til, når man tænker i vinøse baner. Copenhagen Foods vin-entusiast har været i det smukke Sydfrankrig for at smage på sagerne og tale med bønderne, så han her kan berette, hvilke vin-godter området gemmer på.

Roussillon lider ofte den kranke skæbne blot at være et suffix i Languedoc-Roussillon, men vil og bør opfattes som en selvstændig vinregion – ikke mindst fordi Languedoc er lige så kendt for at være hovedleverandør til EU’s vinsø som for at producere kvalitetsvin. Heldigvis findes der et væld af gode producenter i såvel Languedoc som Roussillon, og her skal det handle om sidstnævnte – regionen, vinene, producenterne og forskellen på skidt og kanel.

Roussillon ligger i det sydligste Frankrig. Dernede hvor Fran-krig møder Spanien, og man hverken er fransk eller spansk, men catalansk og stolt af det. Selve området ligger som en slags amfiteater, åbent til Middelhavet mod øst og ellers omkranset af bjergkæder: Corbières mod nord, Pyrenæerne med Mont Canigou mod vest og Albères mod syd. Bjergene gør, at markerne ligger i læ og snyder (eller skåner) dermed druerne for den smule regn, der falder i Roussillon, da meget regn falder i bjergene og dermed aldrig når at ramme en drue. Når man dertil lægger, at Roussillon ligger i Frankrigs varmeste département, Pyrénées-Orientales, så behøver man ikke være meteorolog eller bare vejrentusiast for at regne ud, at klimaet i Roussillon er sådan cirka som en ovnbagt oblat – meget varmt og ekstremt tørt. Umodne druer er altså et ukendt fænomen her, og derfor drejer det sig i høj grad om at undgå overmodne druer og sørge for at bibeholde syre og friskhed i vinene. Den i øvrigt fremragende vinmager på Domaine Arguti kunne således berette, at han i sin første årgang havde gjort, som han var vant til fra Bordeaux: Han fjernede bladene for at give druerne maksimal soleksponering. Desværre for ham er Roussillon ikke som Bordeaux, og resultatet blev, at druerne fik den sydfranske sol at føle og med hans egne ord blev ”brændte”.

Et andet meteorologisk fænomen, der præger regionen, er de kraftige og hyppige vinde, der er så betydelige, at syv af dem har fået egne navne. Det blæser altså både tit og tæt i Roussillon, hvilket egentlig ikke er så skidt endda – hvis man da ikke lige har en løs toupé eller ynder at spille udendørsbadminton. Vindene sørger nemlig for at holde druerne tørre og dermed sygdomsfri – fugt kan medføre en lang række vinmarksygdomme, men det problem er Roussillons vinbønder altså lykkeligt fri for.

De hvide

Tørre hvidvine har altid været lidt af en akilleshæl for Roussillon, og det er de til dels stadig. Her er simpelthen for varmt til, at syre og friskhed kommer naturligt til vinene. Druematerialet til de tørre hvide tæller syv sorter med Grenache Blanc, Macabeu, Marsanne og Roussanne som de vigtigste, og ligesom i Rhône er mange hvidvine efter undertegnedes mening lige vel syrefattige og gumpetunge, men der findes bestemt fremragende undtagelser. Der bruges generelt ikke meget krudt på tør hvidvin i Roussillon, og for dem, der gør, er det alfa og omega at have maksimal temperaturkontrol – både mens druerne endnu hænger på klasen og i høj grad også efter. Hvis man ikke kan plukke, transportere og vinificere sine hvidvinsdruer ved lav temperatur, er det ganske enkelt ikke umagen værd. De gode hvide spænder fra friske og frugtige (ofte lagret på ståltank) til mere komplekse og fedmefulde størrelser (ofte lagret på egetræsfade), der af og til kan give mindelser om god hvid Bourgogne.

De røde

Roussillon er traditionelt set Grenache- og Carignan-land, men der anvendes også Cinsault, Mourvedre, den lidet kendte Lladoner Pelut og den allestedsnærværende Syrah, som også i Roussillon er i fremgang. Vinstilen er – gudskelov – som klimaet og naturen: Varm og urtet. Langt de fleste røde Roussillon-vine er varme i frugten, relativt høje i alkohol og bærer desuden præg af områdets natur med masser af sydfranske urter i duften. For et par år siden var der en kedelig tendens blandt vinmagerne, både i Roussillon og mange andre vinregioner i verden, til at give vinene – og især topvinene – et anseligt skud egetræsfad. Vinmoden dikterede stor (over)moden frugt, voldsom ekstrakt, høj alkohol og lang tid på fad. Kort sagt vine, man (læs: jeg) kun kan drikke et enkelt glas af, og som er nærmest umulige at parre med mad. Disse vine findes desværre stadig, men de er nu i klart undertal i Roussillon, og det lader til at være en udbredt opfattelse blandt producenterne, at vejen frem er mere kontrolleret fadlagring, hvilket giver mere elegante og frugtprægede vine. Det er gode nyheder for os vindrikkere. I hvert fald dem af os, der mener, at man rent faktisk godt må lave vin, der smager af frugt og ikke bare træ. Der er et væld af lækre rødvine i Roussillon i øjeblikket, og hvis du kan lide vinene fra eksempelvis Rhône, bør du ikke snyde dig selv for at prøve en god Côtes du Roussillon eller Côtes du Roussillon Villages.

De søde

Vin Doux Naturel – Roussillons pièce de résistance. Sød vin er ikke voldsomt moderne eller populært i Danmark, og Roussillons søde vine er ingen undtagelse. På rødvinsfronten går det strålende for Roussillon, men samtidig går regionens vinbønder og vinhandlere og spørger sig selv og hinanden (ganske givet med uforståelig catalansk dialekt), hvordan det kan være, at så få køber deres traditionsrige og faktisk temmelig billige Banyuls, Maury, Rivesaltes eller Muscat. Og man kan faktisk få fremragende vine for ganske få penge og ofte i meget gamle årgange, som ville være ubetalelige, hvis de kom fra andre områder. En af grundene kunne være, at der er så mange typer, at det kan være svært for selv en frankofil vinnørd som yours truly at holde styr på det hele. Her er, hvad du har brug for at vide for at begive dig ind i en fascinerende verden af søde vine.

The basics

Kodeordet i fremstilling af Vin Doux Naturel, uanset type, er mu-tage, der dækker over tilsætning af alkohol under den alkoholiske gæring af druerne. Vinfremstilling består i sin essens af druesaft, der gærer, hvilket omdanner druernes sukker til alkohol, men for omtrent 7-800 år siden fandt man på universitetet i Montpellier ud af, at gæringen standses, hvis man forhøjer alkoholprocenten. Man påbegynder altså gæringen som til en hvilken som helst anden vin, og på et tidspunkt tilsættes så noget, der minder om finsprit – og her taler vi om en alkoholprocent på omtrent 96 – hvorved gærcellerne dør, og simsalabim har man at gøre med en forstærket vin.

Typerne

Muscat de Rivesaltes

Et godt sted at starte din udforskning af Vin Doux Naturel. Muscat er en meget aromatisk drue, og Muscat de Rivesaltes er som regel frisk og ligefrem i stilen med en udtalt sødme og aromaer af blomster og eksotisk frugt. Fremragende serveret iskold med f.eks. frisk frugt på en varm dag eller måske til en frugttærte. Ikke noget med medita-tionsvin eller aromaer, der gemmer sig. Iskold vin, fuld fart frem og lige lukt i halsen.

Rivesaltes

Her finder vi de mest komplekse søde vine i Roussillon, både hvad angår indholdet i flasken og ordene på etiketten. Rivesaltes er navngivet efter farve og byder på mange forskellige stilarter med Ambré (ravfarvet), Tuilé (teglstensrød) og Grenat (granatrød) som de vigtigste typer. En Rivesaltes Ambré er lavet af grønne druer og udsættes for lagring i åbne fade i årevis, hvorved vinen altså får et oxideret præg. Aromatisk set er Ambré’erne yderst interessante med en kombination af appelsinskalsfriskhed og oxidative nøddetoner. De lette eksemplarer er oplagte valg til diverse desserter med appelsin, mens de tungere er bedst alene eller med desserter, hvor nødder eller mandler spiller en væsentlig rolle. Rivesaltes Tuilé er baseret på Grenache Noir og laves ofte i en stil, der fornemmes mere tør end Ambré. Tuilé udsættes også for langvarig iltpåvirkning og er således også i en oxideret stil. Duft og smag er lidt mere krævende end de andre typer: Røg, tobak, lidt chokolade og kaffe kombineret med lidt tanniner er ikke for hvem som helst. Grenat laves på Grenache og udsættes i modsætning til de andre ikke for ilt, hvilket gør, at frugten træder tydeligere frem med kaskader af sødlig brombær- og solbærfrugt. Supergod til mørke bærdesserter og chokolade.

Banyuls og Maury

Banyuls og Maury er to separate områder, som dog ligner hinanden så meget, at de må dele en overskrift i dette tilfælde. Både Banyuls og Maury er Grenache-baserede vine, som bliver lavet i både oxiderede og ikkeoxiderede varianter. Traditionelt set er vinene blevet lagret i lang tid på glasballoner eller træfade, mange gange udendørs og altså udsat for elementernes rasen og med betragtelig oxidering til følge. Det er dog den ikkeoxiderede variant af begge typer, der er i fremgang; i Banyuls hedder denne stil Rimage og i Maury Recolte. Disse Rimage- og Recolte-vine kan minde om Vintage Port, men er oftest mere elegante som unge og har desuden ofte lidt mere frisk frugt end deres portugisiske fætre. Både Banyuls og Maury egner sig fremragende til chokoladedesserter, og Rimage- og Recolte-typerne er også glimrende til julens risalamande eller som en lidt funky makker til en bøf med en virkelig kraftig, klistret sauce.

Således informeret er der ingen vej uden om den klart mest interessante del af at lære Roussillon at kende: Al den vin, der skal smages. Køb en rød til et godt stykke kød og en sød til dine blærede dessertchokolader eller cigaren bagefter. Skål!

ANBEFALINGER

Det skal du købe

I Roussillon er der vine for enhver pengepung og til enhver gastronomisk kreation. Her følger en række personlige favoritter.

Hvid

Domaine Piquemal ’Terres Grilles’ 2008 (Prestigevin)
Domaine Vaquer ’Blanc de Blancs’ 1985 (Le Cirque Vin)
Clot de l’Oum ’Cine Pannetone’ 2008 (Mansted Wine)

Rød

Domaine Puig-Parahy ‘Georges’ 2007 (Oxholm Vin)
Clot de l’Oum ‘Saint Bart VV’ 2008 (Mansted Wine)  
Domaine Vaquer ‘L’Exception’ 2006 (Le Cirque Vin)

Sød

Domaine Arguti Maury ‘UGO’ 2008 (Hans Just)
Domaine de Rey Muscat de Rivesaltes ’Vents d’Anges’ 2005
Vignerons Catalans Rivesaltes Hors d’Age 1974
(Erik Sørensen Vin)