Af: Christina Buchardt
Illustration: Christine Clemmensen

Bits by Bitz

Det er de små forandringer i hverdagen, der gør den store forskel på lang sigt. Christian Bitz mener, at vi skal droppe slankekure og strikse spiseregler og i stedet lære at være til stede, mens vi propper i munden. Og så ellers bare nyde det.

Der skal i virkeligheden små forandringer til, at du kan opnå store resultater, der holder rent sundhedsmæssigt, bedyrer Christian Bitz, der i øjeblikket har 80.000 danskere på slankekur gennem TV 2’s ’Go’morgen Danmark’. Men i  bund og grund er den 33-årige Bitz helst fri for hele ideen om, at man skal spise noget særligt for at tabe sig. Hans kongstanke er, at hvis vi bare spiste bedre, smagte på det, vi spiser, nød det og var mentalt til stede under måltiderne, ville vi slet ikke behøve at bruge krudt på slankeråd. Faktisk tror han, at vi ville tabe os og blive sundere helt automatisk, hvis vi satte nydelsen i højsædet.

”Vi danskere har en tendens til at ville have meget. Store mængder mad. Buffet. Men mindre portioner af kvalitetsmad – der smager af den natur, det kommer fra – mætter meget mere, og det fjerner behovet for at kaste sig over mærkelige kostplaner med superdyre råvarer for at holde sig sund og slank,” siger Christian Bitz og forklarer, at mæthed er en kombination af at være fysisk mæt og at tilgodese tilfredshedscenteret i hjernen, for sådan et har vi rent faktisk alle sammen.

Husk de fem smagsnuancer

”Dit tilfredshedscenter bliver ikke stimuleret af, at du spiser meget, men af at du sørger for at få fire-fem smagsnuancer repræsenteret på din tallerken. Det vil sige, når du som et minimum smager sødt, salt, bittert og surt i samme måltid. Ud over de fire findes også umami, som er den femte smag, som populært sagt er smagen af ”kød”,” fortæller Christian Bitz, der samtidig kaster lys over den fortræffelige duo: kaffe og chokolade.
”Det er er klart, det smager godt: Kaffe er bittert, derfor smager det så perfekt med sukker eller chokolade i eller ved siden af,” siger Bitz og vender tilbage til sin pointe:

”Når du spiser ligegyldig mad, der ikke tilfredsstiller dine sanser, går du rundt og ”sulter” på det psykologiske plan. Så er det, du ender i mer’ vil ha’ mer’–situationen, hvor vi kører to–tre portioner ned i et rasende tempo. Nærmest som om det var det sidste måltid, du nogensinde vil få her på jorden. Hvad med lige at stoppe op, trække luft ind og mærke, om du egentlig er ved at være mæt? Mange sætter helt uden at tænke over det kvantitet over kvalitet, og efter min mening er det den tankegang, der giver os mange kilo på sidebenene,” forklarer Bitz, som ud over kvalitet også har en anden kæphest, når det gælder mad.

”Vi taler så meget om mad, vi spiser meget mad, men vi er ikke altid til stede, når vi kommer den i munden. Her forleden skulle jeg en tur til Jylland, og der lå en pakke af de der skrækkelige halsbolsjer i midterkonsollen. De smager jo ikke godt. Man får det næsten dårligt, når man har spist dem. Det er jo kun sukker og tilsætnings- og farvestoffer. Alligevel lykkedes det mig at tømme hele posen på vejen, simpelthen fordi jeg ikke var bevidst.”

Sund fornuft og bevidsthed

Bevidsthed er altså vigtig, når vi taler om at spise sundt og fornuftigt. Men hvis Bitz skal være ærlig, så falder han selv i masser af gange og spiser foran computeren eller i bilen.

Betyder bevidsthed, at vi skal til at spise med mindfullness?

”Nej, nej. Slet ikke. Man skal lige præcis finde en mellemting mellem at være totalt ligeglad og fanatisk. Man behøver ikke at være enten fuldkommen ligeglad med, hvad man propper i munden, eller at gå i den modsatte grøft, hvor man nærmest skal sidde og meditere, fordi man skal spise en rosin med nærvær,” understreger Christian Bitz.

Netop sund fornuft er dna’et i Christian Bitz’ sundhedsforretning, som i 2011 bl.a. byder på et utal af foredrag rundt om i hele landet og en ny bog. Tilbage har han kun én opfordring til os alle sammen. Hvis han kunne, satte han os alle på ”køkkenholdet” minimum to dage om ugen.

”Se nu at komme ud i det køkken! Hvis man kerer sig om smagen og kvaliteten af mad, er man nødt til at lave mad. Med at lave mad mener jeg ikke, at man skal finde alle kogebøgerne frem og følge en opskrift slavisk. Lad dem endelig blive stående på hylden. Pointen er, at man skal smage sig frem. Find et flot blomkålshoved frem og gå på smagsmæssig opdagelse for at finde ud af, hvad der passer til sådan noget bitter, knasende kål. De fleste smadderkoger jo den stakkels grøntsag, så der lugter af prut i hele huset, og det er der jo ingen, der rigtig får appetit af…”

Mad med mormorfaktor

For at skære det ud i pap: Bitter kål smager allerbedst i selskab med salt, sødt og surt. Bitz ville servere blomkål i meget små fine stykker med yoghurt naturel, lidt honning og et nip groft salt.

”Mad er ikke raketvidenskab. Kast dig bare ud i det! Start med nogle af de mange gode, gamle retter med mormorfaktor. Kylling i karry eller frikadeller måske med lidt nødder og krydderurter i. Du bliver ikke sundere af at spise quinoa eller andre fashion foods end af en veltilberedt frikadelle,” siger Christian Bitz, der elsker et godt måltid mad, men synes, det er helt skævt, når sundhed bliver vigtigere end nydelse.

”Det er jo ikke usundt at spise almindeligt. Medmindre du stiller op i Cph Challenge (ironman, red.) eller har besluttet dig for, at du skal ned i en størrelse 34 inden på lørdag, er der slet ingen grund til at gå på en egentlig kur eller begynde at spise på en særlig måde,” understreger Christian Bitz, som slutter af med sit hemmelige råd til alle, der har ambitioner for badetøjssæsonen.

”Hvis det skal gå stærkt, så luk munden og let røven. Hvis du har lidt bedre tid, så lav bittesmå realistiske forandringer, som du kan og vil overholde. De klassiske råd som at øse lidt mindre op, spise langsommere og gå efter lidt, men godt er altså det, jeg har set virke – hver gang.”

Fra grovæder til gourmand

1. Køb kvalitetsmad og spis mindre af noget bedre.

2. Gå i køkkenet og lav mad selv af friske råvarer.

3. Spis måltider med alle smagsnuancer: Sødt, surt, salt, bittert og umami.

4. Husk, at du først mærker mæthed efter 20 minutter.

5. Spis langsommere.

6. Vær opmærksom, når du spiser (undgå at spise on the road, spise og læse, spise, mens du kører bil eller ser tv osv.).

7. Skær lidt ned i stedet for at skære helt væk (gå fra tre caffè latte til to eller to til én).

8. Nyd maden – også når du spiser noget, der ikke er sundt.

9. Spis, når du er sulten (og ikke af kedsomhed eller rutiner), og stop, når du ikke er sulten mere (hvilket er et pænt stykke tid, før du er propmæt).

10. Lyt til din krop: Den fortæller, hvad den har brug for.