Af: Frederik Munch
Foto: Frederik Munch
Illustration: Christine Clemmensen

Stockholm 2 dage for 1.500 pr. mand

Hvor godt kan man spise og leve i to dage, når man kun har 1.500 pr. mand til alt fra hotel og billetter til mad og drikke? Copenhagen Food testede det i Stockholm.

3.700 SEK tilbage

Telefonen ringer. Jeg vågner desorienteret og med tunge øjne til den forfærdelige ringetone. Det er min barndomsven, Pelle, der ringer fra lufthavnen. Jeg er meget forvirret. Har jeg sovet over mig? Nej, det har jeg ikke, han er såmænd bare stået alt for tidligt op og vil nu sikre sig, at jeg ikke sover for længe. Pænt af ham. Vi skal til Stockholm og i tro Copenhagen Food-tradition finde ud af, hvor godt man kan leve og spise for 3.000 kr. en weekend. Jeg har en god fornemmelse. Svensk valuta er lidt en joke, og jeg har fundet et billigt hotel/vandrerhjem, som ifølge Google Maps ligger temmelig centralt.

3.000 danske kroner er hele 3.700 svenske, og det er, hvad vi har, før vi køber billetter fra Arlanda lufthavn og til Stockholm. Bussen til centrum koster 110 SEK pr. person. (Toget var dobbelt så dyrt.) Vi stiger om bord og er hurtigt fremme, vi slentrer gennem byen op mod vores hotel, Pelle køber sig en Cola til 20 SEK. Himlen over København var beskidt og våd, da vi så Danmark forsvinde under os fra flyet, her er himlen klar og blå, solen skinner, og Stockholm er ved at vågne – ellers er her generelt bare lidt mere stille end derhjemme. Ingen af os har været her før, så vi ved det faktisk ikke. Ikke desto mindre er vores førstehåndsindtryk godt; gaderne er hyggelige, flotte og rene, og der ser ud til at være en masse gode butikker, restauranter og cafeer. Menneskene i byen ligner også nogenlunde dem fra København – de taler bare på ’den där sexiga sättet’. Vi tjekker ind og betaler for de to nætter. 1.030 SEK.

Vores værelse minder på alle måder om en celle. Det er småt og på grænsen til det klaustrofobiske, 6 m2, men siden ingen af os har noget imod den trange plads, er det perfekt. Billigt, rent og ganske centralt.

2.430 SEK tilbage

Vi vil leje bycykler. Trafikken er, som vi kender den, vejret er smukt, og motion er sundt. Og findes der en bedre måde at se en by på end fra jernhesten? Vi går og går og havner en hel masse steder, hvor man ikke kan købe de specielle bycykel-magnetkort. Endelig finder vi dem. På Central Stationen, i kælderen, på SL-kontoret. 250 SEK for to cykler i tre dage. (Der findes ikke en- eller todageskort). Og så er det af sted!

Man kender bycyklen som et mere eller mindre ubrugeligt transportmiddel, der stort set aldrig virker, fordi en eller anden nar har smadret den, og fordi dækkene er af massivt gummi, for slet ikke at næve vægten – den vejer et ondt år. Men ikke her i Sveriges hovedstad. Det er nok også derfor, man betaler lidt for dem. De har rigtige dæk med luft, de har gear og lys, og Pelle udbryder lykkeligt, at han aldrig har haft så god en cykel selv.

2.180 SEK tilbage

Vi har brugt lang tid på at få fat i cyklerne, klokken er 14, og vi er sultne som ind i helvede. Beslutningen bliver taget hurtigt. Korv med mos. 46 SEK for to portioner. Pelle konverserer pølsemanden på næsten fejlfrit svensk, og manden fortæller lidt om byen. Både Pelle og jeg er opvokset på Bornholm. Og ja, vi taler svensk og russisk og spiser sild næsten hele tiden. Mon det er derfor, vi føler os hjemme her i byen? Nej, det tror jeg ikke. Det har nok noget med den lige så afslappede som sitrende atmosfære at gøre. Vi cykler hele City og Gamla Stan rundt, tager et smut forbi Östermalm og Vasastan. Indre Stockholm er temmelig lille og nem at indtage fra jernhestene. De bornholmske riddere ser og indånder stemningerne i de forskellige bydele. Og så får man selvfølgelig lyst til kaffe. To gange kaffe med to små cookies til på Café Kladdkakan, på Stora Nygatan 32, i Gamla Stan til 76 SEK.

2.104 SEK tilbage

At påstå, at jeg er en mesterfotograf, er nok en mindre overdrivelse, men alle mine billeder bliver skidegode i dag. Jeg takker lyset – nu bliver jeg ikke religiøs eller noget – men himlen over Stockholm kunne få en hvilken som helt Skagensmaler til at blive grøn af misundelse. Det gør kun byen smukkere. Og jeg overvejer hele tiden, om den er større eller mindre end København. Den virker på en måde mindre, og kortet, vi cykler rundt efter, er også over et nogenlunde småt areal. Men bygningerne i City er noget mere imposante end de danske, og så virker himlen større, længere væk og lysere. Det er også lige meget. Men som dansker sammenligner man vist altid sig selv og sine øer, byer og ikke mindst sin nationalitet med de omkringliggende lande – især med Sverige.

Mørket er faldet på, og vi har været hjemme og tage lidt friskt tøj på. Nu skal vi have lidt mad indenbords. Restauranten hedder Underbar og serverer fra det libanesiske køken og ligger på Dronningegatan 102. Vi bestiller en masse små retter – varme og kolde – og to store øl. Hummus, Babaganoush, butterdejsruller med lidt kødfyld, kyllingevinger i spændende  eksotisk krydderiblanding, fladbrød, grillet kylling, okse og lam, friske salater og en lækker yoghurtdressing er blot halvdelen af al den mad, der fuldstændig dækker vores lille bord. Det smager lækkert og, vigtigt, det smager autentisk! Og servicen er rigtig sød (både fysisk og som service skal være...).

Så kommer der pludselig en mavedanser. Noget jeg altid forbinder med en traumatiserende episode som barn i Marokko, som jeg bestemt ikke har lyst til at komme nærmere ind på. Men på en eller anden mystisk måde virker det både sjovt og uhøjtideligt og helt i overensstemmelse med den autentiske, libanesiske mad. Vi nyder det og nipper til vores mad, imens hun danser gennem de to små lokaler.
I alt bliver det 782 SEK. Vi valgte den store omgang – den med 14 retter – næste gang vælger vi den lille eller den midtimellem. Vi kunne slet ikke spise det hele. Efter en overdådig mængde veltilberedt mad triller vi hjem til vores celle efter en lang og hård, dejlig og oplevelsesrig dag og går omkuld.

1.322 SEK tilbage

Morgenmad. Vi står op og vader direkte op til morgenmads-buffeten. Der er tre slags brød, yoghurt, cornflakes, mælk, diverse slags kaffe fra automaten, en ufarlig ost, en gennemsigtig skinke, müesli, juice, marmelade og smør. Det er ikke fantastisk, men det er fint og hæderligt, og vi spiser os mætte, mens bladene falder fra træerne på den anden side af vinduerne – i stilhed. En god og nem start på dagen og utroligt, at der er morgenmad med i prisen på et i forvejen billigt hotel/hostel/vandrerhjem – hvad end det nu er.

Og så er det tid til kultur. På Skeppsholmen, en lille ø i centrum, finder man et utal af museer – måske alle, der er i Stockholm. Vi spankulerer rundt i to timer på Moderna Museet og ser alle de fantastiske rum og kunstværker. Med studiekort koster det os 160 SEK (normalprisen er 100 SEK pr. person). Og hvordan er udstillingen? Jeg kan ikke få armene ned og kan næsten ikke huske, sidst jeg har set en så fantastisk og omfattende, nuanceret og smuk udstilling. WAUW! Vi kunne blive hele dagen.

1.162 SEK tilbage

Vi cykler glade og opstemte og lidt sultne fra museet. Vi kører til Östermalm og parkerer så tæt ved Östermalms Saluhall som overhovedet muligt. Hallen er fyldt med mad – boder og cafeer, restauranter og delikatesser. Især madboder. Det bugner med østers, krabber, rejer, oste, kød, pølser og grøntsager. Det ser fuldstændig overdådigt og indbydende ud. Men det er ret dyrt. I hvert fald når man er på budget. Endnu mere sultne trasker vi imod centrum. En lillebitte mexicansk restaurant på Kungsgatan 3 lokker. Vi skal bare have noget at gå på – noget mad med fedt og ost og kød! Vi får to store tallerkner med nachos, to store burritos, salat og noget salsa. Intet at skrive hjem om, men al mad plus vand blev sølle 138 SEK – og der var meget.

1.024 SEK tilbage

Vi bevæger os lidt rundt i centrum og i Östermalm. Vi kan efterhånden finde rundt uden at kigge på kortet hele tiden, og det bliver derfor også nemmere at fare vild – noget jeg holder af, fordi man aldrig ved, hvad man finder. Men vi farer ikke vild, ikke sådan rigtigt. Klokken 16 kører vi hjem til cellen og slapper af en times tid, drikker så en masse kaffe fra automaten og cykler ud i tusmørket. Kaffen koster 10 SEK pr. kop, men automaten synes godt om os og spytter kaffe ud, selv om vi ikke putter penge i den. Tak, automat! Og så går turen til Södermalm. Ned gennem byen, over Gamla Stan, og så er vi der. Stockholm er noget mere kuperet end gode, gamle København, derfor er der mange gode udsigter og flotte bylandskaber at betragte. For eksempel når man kommer til Södermalm, og en kæmpe kuppel lyser op i et lyserødt skær. Det er Stockholm Globe Arenas, verdens største kuppelformede bygning.

Södermalm er endnu en hyggelig bydel, hvor man går på barer og pubber, drikker en øl eller to, hygger sig og møder folk. Og apropos møde folk, så troede jeg, at Stockholm var sådan et snobbet sted; et sted, hvor man ikke kunne tale med de lokale, et sted hvor beboerne bare gik rundt og var trendy og lækre og umulige at få øjenkontakt med. Men hvor tog jeg fejl. Folk er venlige, smilende og ser én i øjnene, når de taler. Klokken lidt i 20 triller vi til restaurantkæden Vapiano på Munkbrogatan 8 i bydelen Gamla Stan. Vi ved ikke rigtigt, hvad der venter os, ud over at det er italiensk, men vi har fået det anbefalet over Facebook og tager derind.

Det viser sig at være et ekstremt travlt og spændende sted, hvor man selv henter sin mad, og alt bliver registreret på et magnetkort, som man til sidst afleverer ved døren og betaler. Men først er der ventetid. 40 minutter. Det er lørdag, og her er møgtravlt. Personligt kan jeg bedst lide travle steder. Hellere lidt for larmende og vildt end for stille og fornemt. Bliver det alt for ophøjet, får jeg angst – bare lidt. Vi går glade op i baren og køber en flaske vin, en flaske Paso Doble til 310 SEK, og sætter os i baren. Vi snakker lidt med sidemændene, suger den travle stemning til os, og før vi ved af det, har vi et bord. Vi går op i madkøerne og bestiller en pizza til 70 SEK og en omgang Vitello Tonnato til 100 SEK. Det tager et minut at komme til, og maden bliver lavet for øjnene af os på et par minutter. Pizzaen er sprød og god, og det er også en hæderlig Vitello Tonnato. Portionerne er store, men vi skal selvfølgelig også have deres pastaretter. I pastakøen tager det to minutter at blive betjent. Og det tager dem tre minutter at tilberede maden. Vores pastakok sætter pastaen over, så smider hun stærk italiensk pølse i en gryde med lidt figner – det er min ret – så smider hun lidt finthakkede grøntsager og krebsehaler i en anden gryde – det er Pelles ret. Det syder og bruser, og vi snakker lidt med kokken. Så kommer der tomater og tomatsovs i min og hummersauce i Pelles, så salt og peber, krydderurter, og så rystes pastaen tør og hældes i. Det hele vendes i tallerknen, der ligner en kyssemund, og retterne toppes med lidt basilikum. Vi bærer de fuldstændig friske og dampende pastaanretninger ned til vores bord og vin, der trofast venter på os. På bordet står flere krydderurter samt salt og peber, som vi selv drysser på efter behov. Vores pastaretter koster 128 SEK stykket, men priserne varierer fra 80 til 128 SEK.

Vi har en dejlig aften, går derfra let berusede og meget mætte og har kun lagt 736 SEK.

288 SEK tilbage

Vi ved, at det kommer til at koste os 222 SEK at komme til Arlanda lufthavnen i morgen, det vil sige, at vi i realiteten kun har 66 SEK tilbage. På vej hjem falder vi imidlertid i snak med nogle unge mennesker, der inviterer os med til fest. Vi siger ja tak og går med dem. De er også søde at smugle os med i metroen, så vi ikke behøver betale noget der. Det viser sig, at de skal i biografen først. Vi kan ikke rigtig overskue at vente, så vi går ind på en bar og køber to flaskeøl til 29 SEK stykket.

229 SEK tilbage

Pelle er glad for at være i Stockholm. Han elsker at tale svensk og synes, ligesom jeg, at her er smukt og sjovt, underligt bekendt og alligevel fremmed. Han overvejer derfor, mens vi sidder i baren med to små og ynkelige øl, at give en rigtig bytur nu, hvor jeg inviterede ham med.

Næste morgen kører vi i stilhed med bus ud til Arlanda. 222 SEK. Her stener vi ved den kedelige gate 76A og glæder os til at komme hjem og se noget dårlig fjernsyn.

9 SEK tilbage

De sidste 9 SEK når vi ikke at bruge, og jeg lader dem ligge på sædet i lufthavnen, da vi rejser os og stiger om bord på flyet. Om Pelle gav en bytur i det svenske natteliv, og vi gjorde os som de halvsvenskere, vi er og altid har været, vil jeg lade stå hen i det uvisse. Men en ting er sikkert: Vi havde en fantastisk tur. Og Stockholm på budget er slet ikke en svær opgave. Næste gang vil jeg med sikkerhed spise en dekadent frokost i Östermalms Saluhall og prøve restaurant Djuret, men ligesom denne gang vil jeg også leje bycykler. De var guld værd – vi fik virkelig set byen, og jeg tror også, at vi i længden sparede en hel del ved ikke at køre i metro og bus, og hvad de ellers har i Stockholm.
”Adjö Stockholm. Det var vackert!”

Se mange andre billeder og illustrationer i magasinet, som du kan købe i kiosken.