Budget – Rom 2 dage for 1.500 pr. mand

Af: Missu Schneidermann

Foto: Missu Schneidermann

400 € tilbage

Det lyder jo egentlig af rimelig meget, ikke? Altså til to dage? Vi er i hvert fald ikke så bekymrede, da min veninde Marie og jeg fredag eftermiddag triller vores kufferter ned på togstationen i Fiumicino-lufthavnen. Jeg har boet i Rom for ti år siden, da jeg gik på universitetet her (og havde filosofi og kunsthistorie på italiensk og ikke fattede stort andet end navne). Jeg huskede det som om, det var grotesk billigt at køre med tog. Men billetten ind til Termini koster 28 €. Men så står der også, at det er 1. klasse.

378 € tilbage

Det er egentlig pudsigt, hvordan ens hukommelse kan svigte én. At man fx kan glemme, at ’1. klasse’ i Italien betyder nussede sæder og skrald og noget, jeg håber er vand, på gulvet. Turen tager en halv times tid, og da vi ankommer til Termini kigger vi lystent på rækken af taxaer, men køber i stedet et kort over Rom for 2,5 €.

375,5 € tilbage

Vi spadserer til Trastevere, hvor vi har booket et værelse på et bed & breakfast, der hedder Casa di Giusy. Giusy (udtales ’Juicy’) er navnet på den midaldrende, kvindelige ejer, der ligesom de fleste italienere ikke taler et udpræget godt engelsk. Derfor har hun ansat Olga, der huserer rundt og oversætter, når Giusy kommer til kort, mens hun viser os vores værelse. Det ligger bagest i lejligheden, så vi skal gennem opholdsstuen, hvor et stort, sort flygel optager en del plads. Måske får jeg kigget lidt for lummert på det, i hvert fald bedyrer Giusy med et strengt blik, at vi ikke må holde ”parrr-ti”. Vi skal nemlig være alene hjemme, for Giusy skal til begravelse og være væk hele weekenden. Spørger, om det er ok, at vi ikke får gjort rent. Det er det. Vi spørger, om det er ok, at vi først tjekker ud søndag aften. Det er det.

Værelset er rent og pænt. Lofterne er virkelig pæne; rå træbjælker. Badeværelset ligger ved siden af værelset og er langt bedre, end vi havde troet. Vi bliver under striks overvågning instrueret og herefter testet i at låse os ud og ind. ”One-two, one-two,” siger de i kor, mens de drejer nøglen to gange rundt i begge låse. Nøglerne skal lægges i en særlig kurv, så snart vi kommer hjem. Sådan er reglerne. Vi har booket værelse uden morgenmad, og Giusy vil gerne have betaling forud. Det koster 170 € for to nætter.

205,5 € tilbage

Klokken er blevet 17.30, og vi spadserer ind til byen. Det tager 10 minutter, så er vi ved Panteon. Jeg er allerede sulten og må have en is på en af mine favoritisbarer, Gelateria Della Palma. De har alle – som i alle – slags is, fra klassisk stracciatella og yummy Nutella til absurde varianter som Coco-pops. Jeg tager en lille is til 2 € og bliver meget gladere. Vi spadserer lidt rundt på må og få, kigger lidt på shoppingmulighederne på Via del Corso, Roms store high street-shoppinggade, og Via Condotti, hvor de store modehuse ligger dør om dør – Prada, Gucci, Bulgari, Max Mara, Burberry, Yes Saint Laurent… De er her stort set alle sammen, og i sidegaderne finder du resten, fx Bottega Veneta på Piazza di San Lorenzo in Lucina. Her skal man dog lige ringe på døren for at komme ind, hvilket afskrækker de fleste ikke determinerede shoppere.

Vi køber to flasker kildevand (2 €) ved en af de mange vogne med frugt, nødder, kokosnød og drikkevarer og tager en pause på trappen op til en kirke, mens solen går ned. Vi folder så diskret som muligt vores kort ud og finder Piazza Augusto Imperatore. Her ligger ’Gusto; et sandt slaraffenland for madelskere. ’Gusto består af smukt og enkelt indrettet restaurant, pizzeria, vinbar, osteria, vinbutik, formaggeria (ostebutik) og en fin butik med lækkert køkkengrej og madbøger. Og det bedste? Det er relativt billigt. Vi vælger at spise på pizzeriaet, selv om retterne på bordene i vinbaren også lokker. Vi får et bord uden for med udsigt til Piazza Augusto Imperatore og bestiller to ricotta-dumplings (de koster nemlig kun 2 €, så de måtte jo være små, tænker vi) og en bruschetta med tomat, mozarella og frisk basilikum til deling. Da forretterne ankommer, begynder vi nærmest at fnise. På en lille forsvarsløs tallerken ligger to blege fedtbolde på størrelse med tennisbolde. Friturestegt ost; fedt med fedt på. Smager skidegodt, men vi kan kun spise en tredjedel hver. Vi kommer med lyde, der måske er lidt upassende for et måltid, da vi smager på bruschettaen. Vi ved det godt, tomater i Italien er jo noget ganske andet end herhjemme, men mio dio, som man siger på de kanter.

Til hovedret får vi en pizza med tomat, mozarella og frisk basilikum (ja ja, lidt kedeligt, men bruschettaen smagte af mere) og ravioli med ricotta og spinat med salviesmør. Begge dele smager fantastisk og helt rigtigt; pizzaen er sprød, tomaterne friske og smagfulde, og der er bid i raviolen. Men hold nu op, hvor det mætter, så vi efterlader over halvdelen af pizzaen. Vi er jo på budget, så vi drikker kildevand og et enkelt glas spumante, og regningen ender på 42,5 €. Vi gider ikke være nogle værre fedterøve, der ikke lægger drikkepenge, men vi ved også, at vi så måske ikke får noget at spise på søndag. Så vi lægger halvhjertet 45 € og går meget smilende (læs: undskyldende) derfra. Ud og gå madbranderten af. Vi går en lang aftentur forbi Trevifontænen, som nærmest er bedækket af turister. Vi køber en Cola Zero (3 €), som vi drikker på kanten af springvandet på Piazza Navona, mens en dame med en guitar og en slags påspændingsmikrofon synger alt fra ’Heal The World’ til ’Time After Time’, mens ivrige sælgere går og sælger lysende souvenirs, og en meget gammel, meget tynd dame med åreknuder så imponerende, at det ligner strømpebukser med mønster går forbi. Bagefter en tur ned til Campo dei Fiori, hvor de unge hænger ud med øller. Vi går hjem.

155,5 € tilbage

Det er lørdag morgen, og vores budget ser ikke svulmende ud. Giusy var ganske rigtigt ikke hjemme, da vi kom hjem, men det er til gengæld to japanske turister, der vist vågnede, da vi ikke kunne få døren til den beplantede altan op. Vi slentrer en tur rundt i Trastevere og leder efter et sted at spise. Finder snack baren Bar San Calisto på Piazza s. Calisto, Rom er decideret overfyldt af snack barer, og de er gode og billige. Vi bestiller en caffè latte, et glas juice og en tramezzino – den klassiske trekantssandwich på utrolig hvidt brød uden skorper, som fås på alle snack barer og er billige. Det bliver 3,7 €, hvilket vi fryder os over, mens vi sidder på plasticstolene ude foran med de lokale beboere, der også er kommet ned for at få morgenkaffe. Vi går lidt rundt på må og få. Over Ponte Sisto ind til byen. Forbi Campo dei Fiori, der i dagtimerne er et slaraffenland for alle madelskere. Det bugner bogstavelig talt med friske grøntsager, frugt, oste, delikatesser, you name it. Det er smukt, farverigt og lokkende, og jeg overvejer at købe noget trøffelcreme, men det er for dyrt for vores budget. Vores taktik er, at vi skal spise virkelig billigt om dagen, så vi kan spise godt om aftenen.

Vi kigger på solbriller, som er en del billigere end herhjemme. Marie køber et par fra Stella McCartney i en butik tæt ved Panteon, jeg køber et par fra Marc Jacobs i La Rinascente på Via del Corso (vi beslutter, at shopping uden for budget er ok). Jeg kommer også til at købe et kashmirsjal, for det er altså også billigere end i Danmark. I hvert fald lækrere.

151,8 € tilbage

Frokosten indtager vi på endnu en snackbar, denne gang inde i byen på Settebello, Via dei Serviti. Her er linet godt op med tramezzini, varme sandwich og dejlige fedtsager som croissanter og kager. Vi vælger en tramezzino med kyllingesalat og en af mine favoritsandwich, en varm en med spinat og godt med mozarella, dertil to Cola Zero. Det bliver 10 € og smager hæderligt, den smeltede ost trækker dog op. Vi sidder udenfor og spiser ved et plasticbord med en plasticpotteplante på bordet. Tre unge charlataner med solbriller og høj bukseføring går forbi og synger ’I’m Too Sexy’, mens de ser os direkte i øjnene. Vi smiler med spinat mellem fortænderne.

Vi går en tur på må og få. Det er det gode ved Rom, man behøver ikke gå efter en særlig rute for at se smukke ting. Og selv om jeg godt ved, det er en stor synd at spise andet end italiensk is i Rom, sniger jeg mig ind på en McDonald’s og køber en cono; en simpel soft ice, som aldrig har set fløde og er dejlig vandet, lige som jeg kan lide den. Og budgetvenlig er den også: 70 cent.

141,1 € tilbage

Vi tager hjem og skifter tøj, inden vi går ud for at spise. Vi har fået anbefalet et nyt pizzeria, der hedder Bir & Fud, som åbenbart er så populært, at man helst skal bestille bord i god tid. Det har vi ikke gjort, men min venindes veninde fikser det. Adressen hedder Via Benedetta 23, og ifølge vores kort ligger det på den anden side af Tiberen. Vi stavrer af sted i høje hæle, og vi er nået temmelig langt, inden min veninde sms’er, om vi synes, det er et godt sted, Skriver, at vi er lidt forsinkede, men på vej. Hun spørger, hvor vi er. Fortæller hende, at vi næsten er ovre ved Piazza del Popolo. Hun skriver, at det altså er i Trastevere. Hvor vi bor og kom fra. Kortet har vist forkert. Hvilket jeg emsigt beviser over for Marie, da vi er nået frem og har fået vores bord. Og undskyldt, at vi var for sent på den. På Bir & Fud har øl samme position som vin andre steder, og vores tjener fortæller udførligt om de mange dejlige slags, de har. Vi får anbefalet Birra Artigianale i vinstørrelse, som han kommer hen og viser og lader os smage på, inden han skænker op. Den har en sød og god, lidt weissbier-agtig smag. På bordet står en skål dejlige varme chips af den grove slags med den lækreste tomat-dip til (mums), og vi bestiller Misto Fritti til forret. Igen fedt med fedt; seks forskellige slags med dip, og de er lækre. Og mætter. Vi sidder og slår mave i det varme lokale, der er fyldt til randen med familier med børn, unge mennesker i grupper, par på date, da vores pizzaer kommer – en Patate e mozarella og en Melanzane funghi e buffala (med aubergine, svampe og mozarella). Det er alt for meget mad, og vi smiler undskyldende, da tjeneren kommer og rydder af. Vi smiler også, fordi vi ved, vi bliver nødt til at være så usle ikke at lægge særlig mange drikkepenge, hvis vi vil have dessert senere og mad og togbillet til lufthavnen i morgen. Så vi lægger kun 60 €, da vi går, regningen lyder på 55 €.

81,1 € tilbage

Vi går rundt i Trastevere, der er pakket med restauranter og mennesker, men alligevel virker roligt og rart. Vi går ned på Caffè de Marzio på Piazza Santa Maria in Trastevere med udsigt til kirken der. Vi får plads i en dejlig sofa udenfor og bestiller en caffè latte til Marie og en friskpresset gulerod- og æblejuice til mig og en is hver til dessert. Og så lige en kildevand bagefter. Vi sidder lidt helt stille med et bøvet smil. Her kunne man sidde for evigt (eller i hvert fald indtil de lukker) og se på mennesker. På hårdtpumpede slikhårs-italianoer, der ligner nogle, turistrådet sender ud for at opfylde turisternes forventninger. På blonderede damer med camel-toe og grotesk høje stiletter. På studerende i flade sko, børn der løber og leger ved springvandet (klokken er 23.30, de kører åbenbart ikke den danske stil med børn i seng 19.30), politimænd, der går og spiser is.

Regningen lyder på 18,5 €, og vi følger vores fedterøvsstil og lægger kun 20 € i alt. Og går hjem til endnu en nat på Giusys ikke alt for komfortable gæsteseng.

61,1 € tilbage

Søndag morgen finder vi en café i Trastevere, Rox Trastevere, på Piazza San Giovanni Della Malva 14. Vi sidder uden for på den smukke lille plads og nyder roen og den gode udsigt. Jeg får friskpresset appelsinjuice, Marie får en cappucino, og vi deler en lækker smørbagt croissant. Det bliver 6 €.

55,1 € tilbage

Vi slentrer i den dovne søndagsstemning. Finder den lækreste butik, Antico Forno på Via della Scrofa, med et sublimt udvalg af italienske kager. Vi køber to kager og kildevand (4 €) og går over mod Peterskirken. Holder et stop på en marmorbænk ved en smuk have og spiser med fryd. Så tager vi sammen med en del andre turister turen op mod Peterskirken. Samme vej som dengang, jeg boede her, og min familie, der var på besøg, og jeg gik op til midnatsmesse. Vi vil gerne ind i kirken, men det er søndag, og udenfor snor et sindrigt køsystem sig med hundredvis af turister. Den bageste i køen er en gammel, asiatisk mand med iltmaske, der ser ud som om, han har passeret grænsen mellem liv og død adskillige gange. Vi dropper at gå derind og går over i kvarteret bagved kirken. Finder en restaurant på Via Vespasiano, jeg har glemt navnet på, og bestiller pasta carbonara og pasta med grøntsager. Carbonaraen er perfekt guld og fedtet og cremet, grøntsagspastaen fuld af smag. Vi drikker vand til, for vi er lange nede i budgettet nu, og vi ved, at vi skal gemme 28 € til togturen til lufthavnen. Regningen løber op i 22 €. Vi har ikke råd til at lægge drikkepenge, hvilket er så pinligt, at vi sniger os, mens tjeneren er indenfor.

33,1 € tilbage

Vi vil spadsere tilbage til Giusy. Vi farer lidt vild. Er ikke helt sikre på, hvilken vej kortet skal vende. På et hjørne kommer en katolsk præst med stort, tilbagestrøget hvidt hår hen til os og spørger, om han kan hjælpe os. Han viser vej. Jeg trækker op i min bluse, mens vi kigger i kortet sammen. Vi takker og går langs Tiberen hjemad. Vi bruger vores sidste 5 € på en is i Trastevere.

28,1 € tilbage

Togbilletten til lufthavnen koster 28 €. De sidste 10 cent? De ligger og brænder i lommen til næste tur.