
Tekst og foto: Frederik Munch
Jagten på Gordon Ramsay
(og forklaringen på, hvad en gastropub egentlig er)
Jeg køber to paraplyer (man er vel i London) og tjekker ind på hotellet. Så drager jeg ud mod The Warrington – en gammel pub bygget i 1857, nu ejet af Gordon Ramsay – for at spise frokost. Interiøret er rustikt og gammelt, tulipanformede lamper hænger ned fra det høje loft, og en udstoppet elg kigger blankt på mig. Bag den hesteskoformede bar står en typisk engelsk servitrice, en anelse overvægtig og med lidt for meget makeup på, og smiler venligt. Jeg bestiller en pølserulle, fish and chips, sommersvampe på ristet brød og en øl fra deres barmenu og spørger: ”Is Gordon here today?”
”No... but sometimes he is. He’s very nice!” skynder hun sig at sige.
Maden er hæderlig, og man hverken skal eller kan forvente så meget af en barmenu. Jeg er mere interesseret i, hvem klientellet er på sådan en pub. En gammel mand sidder alene i baren og drikker en øl. I hjørnet er der et businessmøde, øl, pølser og papirer på bordet, en fjerde handelsmand sidder bøjet over et regnskab i den anden ende af lokalet. Lidt fra mig sidder tre asiatiske damer med deres børn. Udenfor sidder en håndfuld unge og ryger, to gamle damer sidder og nipper til deres cider under trappen, der fører op til restauranten – den, der kun har åbent om aftenen.
Mon vores udsendte finder Gordon Ramsay? Læs hele historien i Copenhagen Food #2, der er på gaden nu.
Hvis du selv vil opleve en gastropub, så læg vejen forbi Public House på Vester Voldgade 25, København V, tlf.: 70 26 23 20.



