Kulinariske applikationer

Hvordan ryster man champagne uden en krone på lommen? Hvor er den nærmeste gode restaurant? Hvem giver næste omgang?
Få svarene med de nye apps. Se endnu flere i vores trykte magasiner.

se endnu flere apps i vores seneste trykte Magasin. Find det i din nærmeste kiosk

breakfastmaker_app

Breakfast Maker, gratis

God at have ved hånden, når du lige er vågnet og har lyst til at lave pandekager, french toast, bacon, pølser, croissanter og frugt – her får du nemlig opskrifter på alt, du behøver til en perfekt start på dagen.
Hent Breakfast Maker


kithcen_cal_app

Kitchen Calculator PRO,
24 kr.

Står du også af og til og måber, når du laver mad ud fra en udenlandsk kogebog? For hvor meget er det lige, en cup er i gram, og hvor mange grader er det, at 100 grader fahrenheit er? Det kan du få svar på med denne app, der hurtigt skalerer dine opskrifter og er helt genial i de situationer.
Kitchen Calculator PRO

michelin_guide_2010

Aldrig mere dårlige Restauranter?
115 kr.

Med Michelin guide 2010 på din mobil viser madbiblen dig vej til den nærmeste, gode restaurant – både lokale restauranter og gourmet-varianten – med åbningstider, priser osv.
Michelin guide 2010



pair it iphone app

Pair It!, 30 kr.

Er du i tvivl om, hvilken vin du skal drikke til noget bestemt mad? Pair It! er en sjov og alsidig mad- og vinguide, der giver dig mulighed for at søge over 20.000 mad og vin-pairings. Den er skabt af den kendte vinparringsekspert, kok og pædagog Bruce Riezenman fra Sonoma County Wine Country, der har vundet både ros og priser for sin tilgang til at parre vin og mad.
http://pairitapp.com/

alkometer app


Alkometer, 12 kr.

Det er både idiotisk og helt udelukket at køre, når man har drukket for meget. Men hvornår er det lige, det er? Er du i tvivl, om det glas vin, du fik for en time siden, gør, at du ikke må køre, er Alkometeret din bedste ven. Din promille beregnes ud fra en personlig profil, der tager hensyn til køn og vægt.
iphoneguide.dk

real sushi app


Real Sushi, 18 kr.

Lær alle sushi-stykkerne at kende, find ud af, hvordan du bruger spisepinde rigtigt, quiz din viden om sushi og brug ordbogen, når du sidder på din lokale sushibar.
itunes.apple.com


detox_juice_reciepes_app

Detox Juice Recipes, 6 kr.

Her får du masser af opskrifter på sund juice (også til dem, der ikke er på kur), der renser ud i kroppen. Du kan søge på ingredienser, du har i køkkenet, eller du kan søge på bestemte juicer, du gerne vil have opskriften på.
Hent Detox Juice Repcipes

fromage_app



Fromage,  18 kr.

Fantastisk app med over 750 oste, bl.a. fra 19 forskellige regioner i Frankrig. Her kan du se billeder af ostene, du bliver guidet til, hvilke vine der går godt til ostene, og du kan lave dine egne noter om de enkelt oste.
Fromage



champagne_app



Champagne-ryst på budget, gratis

Er du løbet tør for champagne, kan du alligevel godt få propperne til at springe – på den lidt tørstige måde. Champagne Shaker er en fuldstændig håbløs, men dog ganske morsom app, hvor det går ud på at få proppen til at springe så hurtigt som muligt. (PS: Det kan godt se ud, som om du laver noget andet, når du shaker).
Ryst champagnen her
 

pocket chef iphone app

Pocket chef, 6 kr.

Bliv en mesterkok… på din iPhone. Der er over 30 opskrifter, som du skal igennem step for step, og du bliver bl.a. bedømt på, hvor god – og hurtig – du er til at skære pæne skiver. Super underholdende og godt tidsfordriv.
www.gameloft.com/pocket-chef/


 

hvemgiver_app


Hvem giver? Gratis

Dansk opfindelse baseret på den gode, gamle selskabsleg ’Den flaskehalsen peger på’. Fra nu af bliver det nemt at afgøre, hvem der skal hente den næste. Skål!
bit.ly/hvemgiver




jule_app


Julemiddagen,
6 kr.

Mangler du inspiration til julemiddagen, så har du chancen her. Spøjs app med meget rustikke billeder.
Julemiddag med Madhjælp hedder app´en og kan hentes på App Store.

butter_recipe_app

Butter Recipes, gratis

Hvis du ikke er en af dem, der går her i årets første måneder og synes, du bør smide lidt kilo, og du i øvrigt elsker smør (og hvem gør egentlig ikke det?), er denne app den helt rigtige for dig. Den giver nemlig masser af gode opskrifter med verdens bedste ingrediens: smør.
Hent Butter Recipes

valentines_app


Valentine’s Day Recipes,  12 kr.

Valentinsdag venter forude (den 14. februar), og selv om det er en anelse kitsch, er det også meget sjovt (og mange damer bliver glade for særlig opmærksomhed den dag, selv om det måske er lidt cheesy). Prøv fx ’Pink Popcorn Surprises’ eller en af de mange gode cocktails, der findes i denne app – der er over 140 opskrifter.
Valentines Days Recipes

karolineskogebog_app



Kogebog i lommen, gratis

Med ’Karolines kogebog’ et par klik væk får du masser af gode, klassiske opskrifter – over 300 af slagsen – og du kan også finde indkøbsliste på de enkelte retter.
Hent Karolines Kogebog her





meat clock iphone app

Meat clock, 6 kr.

Hvis kød er for dig, hvad luft er for andre, skal du da have et kødur. Inklusiv T-bone sekundviser. Fuldstændig ubrugelig application, som man ikke kan lade være med at elske at hade.
http://appshopper.com/meat-clock



 

pair it app

The Perfect Egg Timer, 12 kr.

Prisvindende og fantastisk application, når du skal koge det perfekte æg. Ved at indtaste den nøjagtige størrelse af ægget, hvor langt du befinder dig over havoverfladen og æggets temperatur, så guider app´en dig frem til det helt perfekte æg.
itunes.apple.com/dk


iroast_app

Hvornår er stegen færdig? 6 kr.

Smart app, der giver dig en idé om, hvor lang tid flæskestegen skal have afhængig af, hvor meget den vejer. Den har en god popup, der spørger, om du har forvarmet ovnen – hvis ikke, får du lagt 15 minutters straf oveni. Så er du advaret.
bit.ly/stegrigtigt

Copenhagen Food Magazine, Amager Landevej 119, 2770 Kastrup